Hvad laver vi hér i sommervarmen, når solen bager fra en skyfri himmel? Nu er vi jo udviklere, så vi slår skodderne for, tænder for air conditionen og producerer en masse nyt og spændende til jer!
Læs med og tjek alle demo-videoerne ud nedenfor for at se, hvad vi har lavet af nyt i v2.3.
Sponsorkonti
Kunne det ikke være fedt, hvis sponsorer eller andre medlemmer bare kunne logge ind og have en mængde penge, de kunne bruge frit? Kunne det ikke være fedt, hvis puljen af penge kunne være delt imellem flere i en organisation? Og at man stadig fik sine sponsor-rabatter m.m.?
Det er alt sammen muligt nu! Vi har nu lavet en kobling imellem “Gavekort” og “Medlemmer”, så et gavekort kan oprettes og knyttes til en eller flere medlemmer, som så får et ekstra betalingsmiddel tilbudt. De kan vælge at bruge af deres midler eller blot betale med alle de andre betalingsmidler.
I kan selvfølgelig omdøbe dette specielle gavekort, så det fx hedder “Sponsorkonto“, men nedenunder er det blot et gavekort, der driver værket.
Det er gratis for jer at oprette gavekort og fylde midler på – vi tager blot det alm. billetgebyr, når et gavekort benyttes.
For eksisterende kunder: Hvis I allerede benytter modulerne Gavekort og Medlemmer, så er dette allerede tilgængeligt for jer. I skal blot aktivere “Medlems-gavekort”-funktionen under “Gavekort » Opsætning” – eller kontakte os, og så hjælper vi jer selvfølgelig i gang.
Event-rapport
Vi har fået en masse god feedback på vores event-rapport, som oprindeligt udkom i januar 2018. Det mest væsentlige var at gøre det mere tydeligt, hvorfra salg kommer, så man tydeligere kan se præcis, hvad der var solgt i fx døren, hvad der var solgt via diverse online-kanaler osv. Tidligere fokuserede vi mere på hvad der var solgt og ikke hvordan.
For at holde rapporten kort og overskuelig, så skjuler vi detaljerækkerne for hver betalingsmetode, indtil man klikker på en række. Det, mener vi, er et godt kompromis imellem at have høj detaljegrad uden at overkomplicere oplevelsen.
I POS’en har denne rapport desuden erstattet den gamle kasserapport, som vi er ved at udfase helt. Denne nye event-rapport har samme data og lidt til, og den præsenterer det langt bedre.
Forbedret pladskort
Pladskortet har modtaget en stribe forbedringer og nye funktioner, for bl.a. at kunne tackle udfordringerne hos teatre og biografer bedre. De mest væsentlige forbedringer er:
- Differentierede priser: Man kan nu inddele pladser i prisgrupper og give hver gruppe sin egen farve og pris. På den måde kan de forreste rækker i et teater eksempelvis være dyrere end de bagerste.
- Ny Jacket-seat algoritme: Vi har implementeret en ny og unik løsning på enkelt-plads-hul-problematikken, altså at kunder efterlader 1 hul i et pladskort, som er svært at sælge. Løsningen giver høj fleksibilitet for slutkunden, men sikrer stadig i høj grad at gæsterne “pakkes” så antallet af enkeltpladshuller kan undgåes.
- Backend-administration: Der er implementeret flere forbedringer i backend, så man kan styre priser, prisgrupper samt åbne og lukke pladser nemt og overskueligt.
“Husk mig”
En lille, men ganske betydelig forbedring af købsflowet for jeres mest loyale kunder er, at vi nu kan lade kundens egen browser huske alle pligtoplysninger. Oplysningerne lagres sikret på kundens egen computer eller telefon i op til 90 dage, hvilket fuldt ud er i overensstemmelse med persondatalovgivningen.
Dette fungerer både for medlemmer samt almindelige gæster.
… Og alt muligt andet
Derudover er der sket en masse andre småting, bl.a.:
- Kopiér arrangement: Man kan nu kopiere et arrangement inkl. alle felter.
- Styring af Facebook: Man kan nu styre om man ønsker Facebook-login for medlemmer, samt hvor fremtrædende det skal være.
- Tilkøbsshop på udsolgte events (før + efter): Tidligere lukkede tilkøbsshoppen (mulighed for at opgradere sin billet) samtidigt med lukning af billetsalget. Nu kan tilkøb foretages også efter lukning af billetsalg.
- Afrundring af priser i POS: Har I fx fast 50% til personale, men ønsker pæne priser, så kan POS nu automatisk afrunde til nærmeste 5’er eller 10’er.
- Medlemspriser i POS: Før skulle man vælge et medlem, for at se medlemspris. Nu vises priserne for udvalgte medlemskaber også direkte i POS.
- Styring af “Gratis”-label i købsflow: Nogle vælger at gøre entréprisen gratis, men til gengæld tvinge kunder til at foretage min. 1 tilvalg og derved give billetten værdi. I antal-vælgeren stod prisen for en billet derfor som “Gratis”, hvilket var misvisende – man kan nu vælge om denne “Gratis”-label skal fjernes.
Vi har desuden lavet diverse fejlrettelser i 13 forskellige moduler.